19. Marts 2024
    Kontakt:
     

    Procedureadvokater 

    Vesterbrogade 32

    1620 København V


    Tlf.:  +45 33 43 70 00

    Fax: +45 33 43 70 01
    E-mail: forening@danskeadvokater.dk

Nyheder - civilproces


Udvalgte nyheder fra den seneste periode inden for civilproces udarbejdet af Procedureadvokater i samarbejde med advokat Mette Højberg.

Nyheder:

Advokatsamfundets Nyhedsbrev 6.

Advokatsamfundet fylder 100 år.

Afgørelser:

Højesteret: Ikke tilladelse til anke af en dom i en småsag, hvor ankestævningen ved en advokatfejl var indgivet direkte til landsretten og ikke til byretten.

Højesteret: Læge havde ikke udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed.

Højesteret: Ved opgørelse efter den dagældende aktieavancebeskatningslov af tab på aktier og anparter skulle der ses bort fra tab på valutaterminsforretninger.

Højesteret: T straffet med samfundstjeneste for uagtsomt manddrab i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og udvist betinget.

Højesteret: Gebyr for udstykning af fast ejendom var ikke i strid med grundloven eller lov om Færøernes styrelsesordning.

Højesteret: Det var med rette, at retsformanden traf afgørelse om ikke at tilsidesætte politiets beslutning om at afvise to tilhørere ved indgangen til retsbygningen.

Højesteret: Sø- og Handelsrettens dom i sag vedrørende retten til rådighedsløn kunne ikke ankes til Højesteret.

Højesteret: Vidne kunne føres anonymt i en sag om ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Østre Landsret: Østre Landsret har afsagt dom i en skattesag om transfer pricing vedrørende Microsoft Danmark ApS. Sagen blev behandlet af landsretten i første instans, efter at byretten havde henvist den som principiel. Sagen havde tidligere været behandlet i Landsskatteretten.

Sø- og Handelsretten: Behandling af anmodning om forbud kunne ikke ske uden forudgående meddelelse til modparten.

Sø- og Handelsretten: Uanset at det ikke kan udelukkes, at en konkurs var forårsaget af udefrakommende begivenheder, idet selskabet havde været udsat for et "hackerangreb", blev direktøren pålagt konkurskarantæne i 3 år, da selskabet havde tilsidesat reglerne om bogføring, havde sammenblandet selskabets og private midler, hvorved der var overført ca. 1,5 mio. kr., og da selskabet havde undladt at indberette og afregne moms, uagtet der havde været pengeoverførsler for mere end 5 mio. kr.

Sø- og Handelsretten: Anmodning om meddelelse af forbud mod udbetaling af stillede anfordringsgarantier i bank på samlet ca. 24 mio. kr. blev ikke fremmet.

Sø- og Handelsretten: Sagsøgtes erhvervsmæssige brug af ”PanzerGlas”, ”Panzerglas”, ”Panzerglasset”, ”PanserGlas” og ”panserglas” udgjorde en krænkelse af sagsøgerens registrerede EU-varemærke ”PANZER GLASS”, registreret for blandt andet for beskyttelsescovers til mobiltelefoner mv.

Sø- og Handelsretten: To typer gebyrer opkrævet af ViaBill A/S i forbindelse med kundernes forsinkede betaling i henhold til rente- og omkostningsfri kredit kendt ulovlige, og opkrævningen var i strid med god markedsføringsskik. Modtagne gebyrer skulle derfor tilbagebetales.

Sø- og Handelsretten: Markedsføring og salg af flydebrikker, som anvendes til at dække overfladen på fx gylletanke, krænkede ikke sagsøgers patent, og udgjorde heller ikke en overtrædelse af markedsføringsloven.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 30.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved som beskikket forsvarer at kræve betaling for transport, selvom han modtog refusion for rejseudgifter fra retten, og ved ikke at tilbagebetale beløbet til klager, ved ikke at orientere klager om afgørelsen, samt ved at melde afbud til et møde i Statsforvaltningen dagen før mødet.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved at have fremsat grundløse beskyldninger mod klager om strafbare forhold.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved på Facebook at fremsætte udokumenterede beskyldninger om klagers produkt.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 20.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved at være udeblevet fra et telefonisk retsmøde med den følge, at sagen blev afvist, hvorved klagerne blev pålagt at betale sagsomkostninger til modparten, og ved ikke at have orienteret klagerne undervejs i forløbet, herunder at have undladt at besvare deres henvendelser.

Advokatnævnet: Advokat frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre grundet flere forskellige forhold, herunder ikke have ført bogholderi således, at det til enhver tid kunne vise de enkelte mellemværender samt størrelsen af advokatens samlede tilsvar af betroede penge (klienttilsvaret), ved at have foretaget 72 aconto hævninger på klientkontoen, ved gentagende gange ikke behørigt at have medvirket til gennemførelsen af en revisorundersøgelse, ved ikke at have opretholdt ansvarsforsikring m.v.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 60.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved at afgive urigtige oplysninger om afværgebeløbet i forbindelse med en tvangsauktion.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 100.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved flere forskellige forhold, herunder ikke have ført bogholderi, ved ikke en gang hver arbejdsdag at have sikret, at der var overensstemmelse mellem klienttilsvaret og det samlede indestående på klientbankkontiene, ved ikke behørigt at have medvirket til gennemførelsen af en revisorundersøgelse, ved at være i besiddelse af et klienttilsvar på 603.599,60 kr., der ikke indestod på en klientbankkonto m.v.

Advokatnævnet: Advokat pålagt bøde på 40.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik ved ikke at svare på klagers henvendelser og ved ikke at informere klager om en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Udgivelser:

Selskabsloven - De første 100 år, af Jesper Lau Hansen


Sidste nyt

   
Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2023 uddelt til Anders Villads Nielsen, der har skrevet speciale om ankebegrænsningsregler s

Foreningen af Procedureadvokaters specialepris blev i 2022 uddelt til Victoria, der har skrevet speciale om beskyttelsen af forretningshemmelighed
Der blev den 6. maj 2021 afholdt generalforsamling i Foreningen af Procedureadvokater. Generalforsamlingen blev som følge af Covid 19 afholdt skriftli